Fysik og farver
Farver er det synsindtryk, der opstår, når lyset i et bølgelængdeområde registreres af øjet.
En genstands farve afhænger af forskellige ting. Det afhænger dels af bølgelængdefordeling for det lys, der rammer den, dels af overladens evne til at tilbagekaste de forskellige bølgelængder. Selvom selve farveindtrykket først opstår i bevidstheden, opleves farven som en kvalitet ved den farvede genstand. Fysiske teorier tager udgangspunkt i lyset som forudsætning for farverne, mens nogle psykologiske teorier bygger på den resulterende sanseoplevelse. En fysisk forståelse af farve tager udgangspunkt i, at lys er elektromagnetisk stråling, der karakteriseres ved sin bølgelængde. Sollyset gør, at intensitetfordelingen over forskellige bølgelængder har et bredt maksimum på omkring 550 nm.(= 0,00055 mm). Det stimulere derved øjet ensartet over dets følsomhedsområde fra ca. 400 nm til ca. 700 nm, det resultere i et synsindtyk, som betegnes som hvidt.Lidt historie:
Det første skridt mod at sætte farverne i system blev taget af Newton i 1704. Han havde ladet en stribe af sollys passere gennem et glasprisme, og her observerede han, at det blev brudt op i rene spektralfarver, som rakte fra rød over orange, gul, grøn og blå til violet. Newton opfattede lys som partikler, og antog derved, at de forskellige farver opstod i øjet, som følge af disse partiklers varierende størrelse.