Materiales fasediagram

Materiales fasediagram:

I fysik er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde samme sammensætning og kemiske egenskaber (som for eksempel massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks).
De mest kendte faseeksempler, som er tidligere tilstandsformer er:
Plasmaform, gasform, flydende form og til sidst fast form.

Fasediagram: 

Et systems forskellige faser kan repræsenteres med et fasediagram. Diagrammets akser er de relevante termodynamiske variable. For simple mekaniske systemer anvendes hovedsageligt tryk og temperatur. Den følgende figur viser et fasediagram for et typisk stof som udviser en fast-, fl++++++++++++0


 Ovenfor vises et typisk fasediagram (Fra Wikipedia)
 

Energi

Energi

Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde". Energi betegnes i hverdagssproget, som legemlig og åndelig kraft. Indenfor fysikken betegnes energis evne til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan Ikke omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Derfor er den samlede energi i universet således konstant.

Energi kan beskrives på flere måder, fx:

Den mest kendte er joule, en joule er en lille energienhed set i relation til menneskekroppens behov. Du har måske set et x antal joule står på en Mars bar eller lignende.

Der er den elektriske energi kilowatt (kWh), er enheden for effekt.

Der er termisk energi, der ofte beskrives i form af varme eller temperatur.

Der er kemisk energi, det er en energi der bliver frigivet når et stof fx benzin bliver forbrændt.

Energi kilder:
I dag bruger vi og har mange former for energi. Energi kilder kan ses i 2 kategorier.
Fossile og vedvarende energikilder.
Fossile energi kilder kan være kul, olie og gas, hvor vedvarende energi kilder kan være vindkraft, vandkraft, eller solenergi

Fysik og farver

Fysik og farver

Farver er det synsindtryk, der opstår, når lyset i et bølgelængdeområde registreres af øjet.

En genstands farve afhænger af forskellige ting. Det afhænger dels af bølgelængdefordeling for det lys, der rammer den, dels af overladens evne til at tilbagekaste de forskellige bølgelængder. Selvom selve farveindtrykket først opstår i bevidstheden, opleves farven som en kvalitet ved den farvede genstand. Fysiske teorier tager udgangspunkt i lyset som forudsætning for farverne, mens nogle psykologiske teorier bygger på den resulterende sanseoplevelse. En fysisk forståelse af farve tager udgangspunkt i, at lys er elektromagnetisk stråling, der karakteriseres ved sin bølgelængde. Sollyset gør, at intensitetfordelingen over forskellige bølgelængder har et bredt maksimum på omkring 550 nm.(= 0,00055 mm). Det stimulere derved øjet ensartet over dets følsomhedsområde fra ca. 400 nm til ca. 700 nm, det resultere i et synsindtyk, som betegnes som hvidt.
Lidt historie:

Det første skridt mod at sætte farverne i system blev taget af Newton i 1704. Han havde ladet en stribe af sollys passere gennem et glasprisme, og her observerede han, at det blev brudt op i rene spektralfarver, som rakte fra rød over orange, gul, grøn og blå til violet. Newton opfattede lys som partikler, og antog derved, at de forskellige farver opstod i øjet, som følge af disse partiklers varierende størrelse. 

Fysikkens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug kontra hverdagens sprogbrug.

Fysiske størrelser er størrelser, som man bruger til at måle eller beregne i fysikken. 

Nogle eksempler på fysiske størrelser kan være: længde, hastighed, masse og strømstyrke.

De størrelser, som en kemiker - eller en anden med naturvidenskabelig viden - kan måle, kaldes fysiske størrelser.

Typiske fysiske størrelser, der anvendes i kemi, er en masse, molar masse, stofmængde, pH, opløselighed og temperatur. Fælles for alle fysiske størrelser er, at de angives med et måltal og en enhed.http://isisa.systime.dk/fileadmin/filer/beskyttede_filer/WebHelp/VaerktojFysiske_st_rrelser.htm 
Fysiske størrelser angives næsten altid med et tal og en enhed.

Den måde man kan regne fysisk størrelse ud på:Fysisk størrelse = talværdi  enhed

og skrevet som symboler

 x = { x }  [ x ]

Eksempelvis gælder der, at man om massen 

 m = 345 g

kan skrive

{ m } = 345

og

 [ m ] = g

Kostmologi

Kosmologi
Det et af de felter indenfor astromoni, der beskæftiger sig med universet storskalastuktur, udover det viser det også, hvordan universet har udviklet sig gennem tiden. Det moderne kosmologi startede i det 20. århundrede med bla. Albert Einsteins relativitetsteori. Det er også her man først hører om Big Bang - modellen. Big Bang- modellen er den videnskabelige teori, der ifølge universet dukkede frem fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,7 milliarder år siden.

Teorien er baseret på den rødforskydning ifølge Hubbles lov, som kan iagttage fjerne galakser og sammen med det kosmologiske princip viser, at rummet er i overensstemmelse med andre teorier. Kosmologi beskæftiger sig med de største objekter i universet som galakser, galaksehobe og superhobe.

Hubbels lov: 

Hubbels lov er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, den udtrykker at rødforskydningen af lys fra fjerne galakser er konstante. Loven blev formuleret af Edwin Hubbe og Milton Humason i 1929. Loven kan bruges udenfor vores lokale galaksegruppe, f.eks. over meget store afstande, da galakserne indefor en gruppe har egenbevægelser i forskellige retninger, f.eks. på tværs eller i retning bort fra og imod de andre galakser. Hubble var den første der lavede et system til at klassefikanationer af galakser efter deres form, systemet hedder Hubble sekvensen
Galakser:
En galakse betyder mælkeagtig, det er et komplekst system af stjerner, støv og gas bundet sammen af tyngdekraften. Solen er en af de mange stjerner i mælkevejsaksen. Galakser kan indeholde forskellige skyer, solsystemer og stjernehobe. De inderholder som minimum mere end 1 millioner stjerner.
Der findes flere forskellige typer galakser.
Der er spiralgalakser - bjælkegalakser- linseformede galakser - ekliptisk galakser og irregulære galakser.

Galaksehobe:

Galaksehobe er samlinger af galakser. Galaksehobe er samlet i superhobe. 

Atomets opbygning

Atomets opbygning
Et atom er opbygget af tre elementarpartikler, neutroner, elektroner og protoner.
Elektroner= negativt ladet
Neutroner= neutralt ladet
Protoner = positivt ladet
Et neutron er altid neutralt og er derfor hverken positiv eller negativ ladet -> neutroner vejer det samme som protoner.  Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet, og og derfor også grundstoffets nummer i det periodiske system.
En elektron vejer 1/1836
Et neutron vejer 1 unit
En  proton vejer 1 unit
Et ændring i antal ved elektroner er en ion.
En ændring i antal ved neutroner et isotop.
En ændring i antal ved protoner er et nyt grundstof.


Det periodiske system

Det periodiske system blev udgivet for første gang i 1869. I 1890erne blev de ædle gasser indtegnet i det periodiske system. Grundstofferne er ordnet i perioder- vandrette rækker og grupper - lodrette søjler. Grundstofferne i grupperne indeholder den samme elektronkonfiguration i den yderste skal. Det betyder, at grundstofferne i den samme gruppe har kemiske egenskaber, som ligner hinanden. Det periodiske system har 8 hovedgrupper og 10 undergrupper. Gruppen et grundstof står i afspejler, hvor mange elektroner atomet har i det yderste orientaler. Atomerne forkommer ikke ens.
Naturlige grundstoffer, kunstige grundstoffer(nr.43, 61, 93, 94. m.m) -> Gas
Radioaktive stoffer( Nr. 83-92)  -> Ukendt
Alikimentaller( Nr. 3- 11-19-37-55 og 87) ->Gas
Jordalkalimetaller(Nr. 4-12-20-38-56 og 88) -> Flydende
Halogener(Nr. 9-17-35-53 og 85) -> Fast
Ædelgasser(Nr. 2-10-18-36-54 -86 og 118)  -> de står alle i højre side. ->Ukendt
Lanthanider:(Nr. 58-71) -> Gas
Actinider: (Nr. 90-103) -> Flydende
Overgangsmetaller( Nr.21-30(det imellem)-39-48(det imellem)-57 -72-80(det imellem)104-112(det imellem) -> Gas
Metaller(Nr. 13-31-49-50-81-8283 og 84) -> Flydende

Halvmetaller( Nr. 5-14-32-33-51 og 52) -> Fast
Ikke-metaller( Nr. 1- 6-7-8-15-16 og 34) -> ukendt

Moderne fysik

Moderne fysik:
Det moderne fysik startede i 1905 da Albert Einstein publicerede relativitetsteorien. I 1916 publicerede han den generelle. Siden har man forsøgt at af-eller bekræfte relativitetsteorien, men ingen af tingene er lykkedes endnu.  Albert Einstein opløste en alvorlig vanskelighed i klassisk fysik pga. relativitetsteorien.

http://www.leksikon.org/art.php?n=937
http://www.youtube.com/watch?v=wteiuxyqtoM Denne film vil vise, hvad Einsteins teori går ud på. Man har prøvet og skabe det i billeder.

Klassisk fysik:
Klassisk fysik startede efter oldtidens fysik (renæssancen) . I den periode var der flere forskellige videnskabsfolk, som var fremme med forskellige teorier. Bla. Nicholaus Kopernikus(1473 - 1543),  Isaac Newton(1642- 1727) og Galileo Galilei(1564- 1642).
Nicholaus Kopernikus blev involveret i arbejdet med at "måle" året og månederne præcist ud fra observationer af himmellegemer, navnelige planeter.
Isaac Newton var en engelsk matematiker, fysiker og astronom, hvor han blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning og legemers bevægelse.
Galileo Galilei var en italiensk filosof, fysiker og astronom. Han var en af pionererne inden for astronomi. Galileo ville modbevise Aristoteles' teori og derfor udregnede han faldloven.

Oldtidens fysik:
Fra denne tid kender man bla Aristoteles, som var en græsk filosof. (384 f.Kr. - 322 f.Kr
En del af Aristoteles´ filosofi er hans udredning af forandringens og bevægelsens natur. Aristoteles var den første som tænkte på, at der er noget, der hedder tyngdekraft.